Spring til indhold
STRANDVEJENS PRIVATE KVINDEKLINIK  |  Strandvejen 16B, st. tv., 2100 Kbh Ø  |  Tlf: 35 43 16 16

Sådan vælger du den rigtige gynækolog uden henvisning

Der kan være mange grunde til at besøge en gynækolog. Gynækologen spiller en vigtig rolle indenfor kvindesundhed, og kan udover diagnostik og behandling hjælpe dig med rådgivning og støtte. Dog kan det være svært at finde en gynækolog, som matcher dine behov og ønsker. Når du vælger en gynækolog uden henvisning kan du frit vælge blandt private gynækologer: læs med, og lær mere om gynækologvalg og hør om os hos Privatgynækologen. 

Sådan finder du en gynækolog uden henvisning 

Du kan sagtens finde en gynækolog uden en henvisning fra din læge. Dermed har du mulighed for at blive undersøgt af en gynækolog, uden du skal forbi din egen læge først. Dog kan det virke som en jungle at finde rundt i de mange forskellige klinikker og tilbud. Det er derfor en god idé at overveje, hvad der er vigtigst for dig når du skal til gynækolog. 

Hos Privatgynækologen har vi en lang række behandlingstilbud. En gynækolog er en læge, som er specialiseret i sygdomme i de kvindelige kønsorganer og fertilitet. Hos en gynækolog kan du få hjælp til alt fra opsætning af spiral, undersøgelse af gener i underlivet, abort, vejledning i forbindelse med graviditet og meget mere. Hos Privatgynækologen er vi specialiseret indenfor gynækologi, obstetrik og fertilitet, og du kan derfor også få vejledning og behandling på en lang række områder hos os.

Fordele ved at vælge en privat gynækolog

Hos en privat gynækologklinik foregår behandlingerne med udgangspunkt i egenbetaling fra patienterne. Der er mange fordele ved at vælge en privat gynækolog, eksempelvis hvis du kommer uden henvisning. Du kan nemlig sagtens modtage gynækologisk behandling uden henvisning. I denne artikel vil vi fra Privatgynækologen dykke ned i, hvilke fordele du kan opleve, hvis du vælger at bestille tid hos en privat gynækolog som os. 

Kortere ventetider

Når man skal besøge en gynækolog, kan man støde ind i mange overvejelser og bekymringer. For mange kvinde kan det være en sårbar oplevelse, så det er afgørende at oplevelsen er tryg og omsorgsfuld; noget, som vi hos Privatgynækologen bestræber os på.

En af de ting, som kan mindske bekymringen er, at du ikke skal vente for længe på at få en tid. Sammenlignet med det offentlige, kan du som regel komme hurtigt til hos en privat gynækolog uden henvisning. 

Hos Privatgynækologen skal du som udgangspunkt kun vente 1-3 dage, når du er privatbetalende patient. Dermed er du sikret, at du kan komme til gynækolog så hurtigt som muligt uden lange ventetider. Det kan være en fordel ved mere akutte henvendelser, men også så du slipper for lange ventetider, som ofte forekommer ved de offentlige tilbud. 

Behagelige omgivelser

Det er for mange kvinder en sårbar situation at gå til gynækolog, og der er mange faktorer som kan påvirke ens oplevelse. Varme og behagelige omgivelser kan hjælpe på stemningen, og bidrage til følelsen af, at du træder ind i et sikkert og kompetent rum. 

Hos Privatgynækologen er det afgørende for os at skabe de bedste rammer for vores patienter. Din tryghed er vigtig for os, og vi lægger vægt på at yde en tillidsfuld, imødekommende og forstående behandling. Vores nyrenoverede klinik er beliggende i en smuk, nyistandsat herskabslejlighed på Strandvejen, som er indbydende og rar at være i. 

image

Vælg selv din læge 

Hvis du vælger en privat gynækolog uden henvisning, har du mulighed for at besøge præcis den læge, som passer til dine behov. Dermed kan du også modtage en mere skræddersyet og fleksibel behandling, idet lægen kan tilpasse konsultationer efter dine behov. Når du skal vælge en gynækolog, kan du selv researche og undersøge, hvad de forskellige gynækologer tilbyder af behandlinger. 

Hos Privatgynækologen er den personlige relation mellem dig og os vigtig. Hvis du vælger os til dit næste gynækologbesøg, vil du blive modtaget med forståelse, høj faglighed og varme. Er du interesseret i at høre mere eller bestille en tid, så henvend dig allerede i dag: vi står klar til at hjælpe dig. 

FAQ

Hvordan er ventetiderne hos en privat gynækolog sammenlignet med det offentlige?

Ventetiderne er typisk markant kortere hos private gynækologer sammenlignet med offentlige. Hos Privatgynækologen vil du typisk skulle vente 1-3 dage.

Hvordan kan jeg finde en privat gynækologklinik i nærheden af mig?

Du kan søge på nettet, læse anmeldelser eller søge gode råd hos bekendte for at finde en pålidelig gynækolog.

Hvornår har I træffetider hos Privatgynækologen?

Vi har træffetider mandage, onsdage og torsdage i ulige uger, og derudover efter aftale. Telefonen er åben mellem 10-12 på vores åbningsdage på tlf.: 35 43 16 16.