Medarbejdere
Klinikken ledes af Speciallæge, PhD, Rikke Lindgaard Hedeland.
Udover Rikke er der også ansat kompetente og specialuddannede klinikassistenter (som alle bliver læger indenfor det næste års tid).
Rikke Lindgaard Hedeland
Speciallæge, PhD
Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2007.
Jeg opnåede min ph.d.-grad i 2015 og blev speciallæge i 2022.
Jeg har erfaring fra adskillige gynækologiske/obstetriske afdelinger, herunder Herlev Hospital, Hillerød Hospital, Roskilde Sygehus samt Thorshavn.
De dage, hvor jeg ikke er i klinikken, arbejder jeg på Roskilde Hospital, Gynækologisk Afdeling, hvor jeg hovedsageligt beskæftiger mig med kvinder med æggestokkræft, livmoderkræft og livmoderhalskræft. Derudover interesserer jeg mig meget for lindrende behandling/smertelindring af svært uhelbredelig syge patienter med gynækologisk cancer.
Jeg har ligeledes specialviden omkring almen gynækologi både fra min nuværende og tidligere ansættelser, herunder infertilitet, fertilitetsbehandling og tidlig graviditet fra min ansættelse på Stork Fertilitetsklinik.
Jeg er gift og har fire søde børn i alderen 7, 11, 13 og 16 år. I fritiden elsker jeg at løbe, ro kajak og prioriterer familielivet over alt andet.
Jeg har valgt at åbne min egen klinik, da jeg vægter den personlige patient-læge-relation meget højt. Det er vigtigt for mig, at du bliver mødt med imødekommenhed, faglig kompetence og tid – hvilket også giver mig stor arbejdsglæde i hverdagen.
Klinikassistenter
Mathilde
Nicolaisen
Assistent
Udover at arbejde i Strandvejens Kvindeklinik, arbejder jeg også i en almen praksis, forsker i graviditets- og fødselskomplikationer hos kvinder med diabetes og er frivillig underviser indenfor seksualundervisning i folkeskoler. I fritiden elsker jeg at løbe, svømme samt bruge tid sammen med min mand, familie og venner.
Ida
Ulsø
Assistent
Jeg spiller håndbold og træner i min fritid. Når jeg ikke er aktiv, så elsker jeg at lave mad, læse en god bog og være sammen med min kæreste og venner.
Cecilie
Cohrt
Assistent
Jeg kan godt lide at være aktiv, så jeg bruger en del af min tid på styrketræning. Jeg siger aldrig nej til et spil padel!
Emilie
Vester Engel
Assistent
Elsker at få en dukkert ved Svanemøllen og bruger også gerne megen tid på at lave god mad.
Mette
Babiel Petersen
Assistent
Bruger rigtig meget af min tid på fodboldbanen, når jeg ikke er sammen med familie eller venner.
Clara
Brinkmann
Assistent
Når jeg ikke er på arbejde i klinikken kan I finde mig på vandet – om det er kajak, SUP eller vinterbadning, så længe der er kaffe til er jeg frisk!